Jeg havde brug for en lille hylde til værktøj på min værkstedsvæg jeg startede på tidligere Værktøjsvæg – værktøjsholder.

Som så mange andre af mine projekter, så starter det hele med et stykke tilovers træ. I det her tilfælde lidt OSB.

Se video af hele processen her:

Jeg startede med et stykke OSB der var lidt for langt og fjernede not på bordsaven. Jeg skar derefter et par snit på kapsav til nogle hyldeknægte. Så borede jeg et par “pocket holes” eller lommehuller til at sætte hylden op med min Kreg Jig. Jeg satte desuden en lille stav imellem to af hyldeknægtene, så jeg kunne hænge et par svensknøgler og et nøglesæt op, uden at bore en masse skruer i værktøjsvæggen. På den måde kan jeg lettere flytte den lille hylde til værktøj uden 35 skruer.

Jeg ville desuden gerne at mine vinkler kunne hænge på hylden uden at falde ned, så jeg skar et lille udstik til dem. Jeg satte desuden en kant på hylden, så alting ikke rutsjede ned når jeg banker i bordet. Lidt lim og et par skruer.

Jeg har det her fine bor/bit sæt fra Makita. Men jeg bruger oftest torx hoveder, træbor og fladbor. Så jeg vil gerne have sættet ikke altid ligger og flyder fremme på bordet, men at de mest anvendte ting er nemmest tilgængelige.

Bor/bitsæt fra Makita med 216 dele.

Så jeg skar en lille firkant af en trærest og borede huller til de ting jeg ville have fremme.  En nem lille løsning, der gør de hele mere tilgængeligt. Et hurtig og nemt lille projekt, og jeg fik en hylde til værktøj på et par timers arbejde. Ikke dårligt, og nu er jeg snart organiseret nok til rent faktisk at lave andet end løsninger til værkstedet :). Smid din mail nedenunder for at følge med i sagerne. På gensyn.