Hvis man skal lave noget i træ, så skal man bruge en skruestik til træ eller en snedkerskruestik som det hedder.
I en klassisk høvlbænk sidder der en snedkerskruestik på siden og/eller enden af bænken. Som feks. denne

Når snedkerskruestikken sidden på siden eller enden, så undgår man at ødelægge sin arbejdsoverflade med en stor metalklump midt på bordet. Det samme vil jeg gerne have på min arbejdsbænk, som jeg byggede af reglar og mdf. Arbejdsbord

Derfor købte jeg en Irwin skruestik på amazon.de, til 280 kroner (med gratis forsendelse hvis man aktiverer Prime i en gratis prøveperiode).

Selve skruestikken er 18cm lang og vil fint kunne bruges til rigtig mange ting. Min plan er at save et stykke af den overhængende bordplade, fræse et stykke af rammen ud og sætte skruestikken på med et par stykker træ, så den flugter med bordpladen. Jeg optog en lille video af processen her:

Jeg ville gerne have brugt to stykker hårdt træ, som fx. egetræ eller lignende til at sætte imellem metallet. Jeg havde en gammel sengegavl liggende i laden, men det vidste sig at være bejdset fyr, så det var ikke meget anvendeligt som snedkerskruestik. Derfor blev det et stykke lærk fra et havebed. Det er ikke så hårdt, så det kan være det skal skiftes efter et par år, men det er en overkommelig opgave. Jeg endte med at planere de to træstykker i skruestikket med en elhøvl, da de håndhøvle jeg havde trænger til en ordentlig omgang restaurering hvis de skal anvendes. Men det skal nok blive et hyggeligt projekt på sigt.

Smid din mail i boksen herunder, hvis du gerne vil vide hvornår det projekt bliver en realitet.